Set fra hestens perspektiv, er dens evne til at overleve grundfæstet i dens mulighed for at finde ro og fred. Oplever hesten vanskeligheder ved at finde ro og fred, kan dette komme til udtryk på flere områder.

Dels ser vi alt fra ængstelig opførsel og videre til direkte aggression. Det er min klare opfattelse, baseret på de mange heste jeg har startet, at langt de fleste af førnævnte problemer, tager udgangspunkt i angst, som er frembragt af manglen på ro og fred. Ro og fred skal forstås som læringsmiljøet vi sætter unghesten i når, vi ønsker at eksponere den for alt det nye vedrørende ridningens kunst, ikke det miljø den befinder sig i andet steds.

De ungheste som kommer her, omtales af kunderne som alt fra, ”meget søde og let omgængelig” til ”urolige og direkte farlige”. Det viser sig sjovt nok, at når de først har lært nænsomhed, oprigtighed og ufravigelighed, så begynder tilliden og roen at falde ned over dem. Hvilket man med tydelighed kunne måle med en tommestok, hvis det var ønsket, for hals og dermed også hovedet sænkes gradvist i takt med at tilliden tager over.

Vi kunne sætte det op på følgende måde, hestens medfødte evne til at ”observere” og dernæst ”eksekvere” (se og løbe) kunne vi betragte som to punkter på et papir. Hos nogle heste er disse ”to punkter” helt tæt forbundet, hos andre heste kan vi se en lille afstand/tid mellem disse to punkter. Denne afstand/tid bliver af os observeret og senere benyttet til at beskrive hestens opførsel med alt fra ”rolig hest” til meget ”urolig hest”. Når det som i virkelighed sker er, at hestens evne til at ”tænke” på det observerede inden den eksekverer ikke finder sted. Derfor er min tilgang til ungheste rodfæstet i vores pligt til at gøre vores ypperste for, at kile en ny læring ind mellem de to medfødte evner som vi kalder at ”evaluere”. Således vi kan hjælpe heste til forlænge tiden mellem ”at se” og dernæst ”at løbe”.  Denne nye læring giver nu hesten mulighed for at tænke sig om, inden den trækker sig/løber væk. Unghesten har nu som noget af det første lært af os, at ”OBSERVERE”, ”EVALUERE” for til sidst at ”EKSEKVERE”. Således vi nu står med en unghest som holder fokus på os i dette nye læringsmiljø, ligeledes observerer den det vi med tydelighed giver den tegn til at gøre, dernæst evaluerer den og eksekvere korrekt, alt sammen til stor glæde for os og hesten selv. For når vi får det vi beder unghesten om, har vi meget lettere ved at udvise ro samt overblik, hvilket med al tydelighed kan ses i de mange problemer folk har med trailerlæsning, hvor alt det modsatte ofte finder sted.

Når vi har lært unghesten at tænke sig om inden den agerer, ser vi en anden hest end den vi startede ud med. Hovedet er sænket, øjnene er mindre, musklerne er afslappede, halen er i ro og det er for mig, det absolutte vigtigste, den har nu evnen til at kigge og dernæst blinke hver gang jeg viser den noget nyt. En urolig hest, en hest i flugttilstand udviser ingen af de førnævnte kropstegn før den har fundet ro. Så det at have ro i krop og sjæl, således den kan blinke, er et fantastisk tegn til os om dens velbefindende samt evnen til læring. En hest i ro udviser ligeledes lyst og glæde ved selve opstarten, og gennem træningen ses tovet imellem os og hesten mere og mere slapt.

Hesten fysiske kondition er som hovedregel god nok til at gennemføre en opstart men vil typisk blive forbedret en smule over de dage som opstarten tager. Hvorimod dens mentale kondition (modighed) og dens emotionelle kondition (følelser, glæde mm.) er langt bagefter og har behov for et gevaldigt løft. Derfor bruges de efterfølgende dage på at løfte disse to manglende evner, således hesten ikke er ængstelig for at ride rundt med os på ryggen og kan/vil gøre det for løse tøjler i alle gangarter.

Alt dette er ikke let men derimod super skønt når man ser hvor stor en glæde og forståelse hesten udviser, når vi gør det korrekt. Det tager lang tid at få det lært og man bliver aldrig dygtig nok, men alligevel er det ikke for sent at komme i gang.

Mvh
Tom Buhl